torsdag den 27. marts 2008

Rayong

Sidste uge var vi på vores første "outreach". Det skulle rigtigt have været den sidste, fordi det var nede ved havet, og der ikke var så meget arbejde at gøre. Men vi var i Rayong, og det var helt fantastisk. Vi var sammen med 10-15 mennesker fra den lokale Vineyard-kirke, og det var helt utroligt, så meget vi bare følte os hjemme og på bølgelængde. Alle var bare så afslappede og varme at være sammen med. Og de fleste har ikke kendt Jesus ret længe, så det var også meget forfriskende. Thomas holdt et lille bibelstudie for dem, som blev oversat. Det var meget fedt.

Vi blev bare så velsignede af at være der. De tog så godt imod os, og jeg føler, vi har fået venskaber, som vil vare længe, selv om mange af dem ikke forstod meget engelsk. Men især Jeff (som er thai, det var en ren thai-kirke) gjorde stort indtryk, og jeg føler virkelig, vi lærte meget af ham. Og alle var så glade for at have mødt Jesus. For en måned siden så de deres første mirakel, da en kvinde i kirkens mand blev helbredt fuldstændigt for kræft, efter de bad for ham, så det var de meget opmuntrede over. Det er bare så godt at møde, for nogle gange kan jeg som dansker blive helt immun og blind over for de ting, Gud gør. Det var meget tydeligt at se, hvor kæmpe forskel, Gud gjorde i deres liv.

Ellers nyder jeg bare at have tid til virkelig at være sammen med Gud. Ofte har vi lovsang to gange om dagen, og ellers hver morgen. Vi er ikke ret mange, og Norbert har fra begyndelsen sagt, at der er frihed til at tilbede på vores helt egen måde, så længe vi er ægte. Så jeg føler, at mit venskab med Gud vokser dag for dag, og jeg ligesom bliver mere fortrolig med ham og genkender hans stemme hurtigere. Underligt så mange ting, der ofte ellers kan komme i vejen. Eks. mit billede af Gud (gider han virkelig være sammen med mig etc), træthed, frygt etc. Men jeg føler egentlig, at jeg i Guds nærvær bliver mere og mere mig selv, og jeg oplever ligesom en stille boblende ægte glæde over at være forsonet med ham og på en måde være hjemme, der hvor jeg hører til. Så jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det så godt med mig selv, og det er fantastisk. Jeg kan ligesom mærke, hvordan alle følelser af fordømmelse, frygt og uro stille og roligt forsvinder, når jeg virkelig tør være ærlig over for min far i Himlen og hvile hos ham.

Nå, jeg har allerede været på internettet i 2 timer, så jeg vil smutte hen og få noget mad. God weekend til alle snart!

Ingen kommentarer: