De sidste par uger har været lidt hårde socialt set. De to asiatere reagerer meget anderledes end Thomas og jeg, og gør det oftest ved at trække sig tilbage. Så tre gange inde for de sidste par uger har vi oplevet, at én af dem pludselig ikke taler til eller kigger på én eller flere af os andre i flere dage. Så prøver man at redde det ud, men det er nærmest umuligt, for de er som regel sårede over, at man ikke ved, hvad problemet drejer sig om og dermed ikke forstår dem.
Så det er lidt hårdt, synes jeg. Lige pludselig er man bare en ond vesterlænding i deres øjne, og der er intet, man kan gøre for at redde situationen eller undskylde for det, man ikke ved, man har gjort. Det er sørgeligt og påvirker hele teamet. Jeg prøver alt, hvad jeg kan at forstå og sætte mig ind i deres følelser, men det er ikke så nemt. Det har jeg aldrig prøvet før.
Så det jeg mest lærer, er at jeg ikke kan sørge for, at alle er glade og ikke kan kontrollere folks reaktioner. Det gør bare ondt, når man faktisk holder af dem begge meget, men de så i perioder tror, man vil dem det værste. Sprogudfordringerne gør det så heller ikke nemmere.
Men det er nok typisk med alle de her former for "angreb", når Gud har sat én i et setting, hvor man virkelig har mulighed for at vokse og lære en masse gode ting, der kan være med til at bringe hans kærlighedsrige ind i menneskers liv. Det kan Den Onde vist ikke lide. Så I må gerne bede om beskyttelse, forståelse, visdom og kærlighed til os alle sammen.
Savner Danmark:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar