I dag har jeg været rigtig træt. Alle de indtryk og alt det Gud gør i mig tager kræfter. Så jeg sov et par timer efter frokost. Så gik jeg ud med mig selv og fandt en sød lille biks og fik lidt Kab gai gung (stegt ris med kongerejer). Det var dejligt lige at være lidt alene og fordøje noget af alt det, der sker.

Hver morgen fra halv ni til halv et har vi undervisning, som starter med en times lovsang og kort undervisning om lovsang. Helt fantastisk. Mandag og fredag eftermiddag skal vi så have thai-undervisning af en thai-dame, der kun kan thai. Det er vi ikke startet på endnu. Det skal nok blive virkelig sjovt. Jeg er allerede lidt irriteret over, at jeg ikke kan tale med folkene her så godt endnu. Alle er så søde. Tirsdag aften er der lovsang nede i byen sammen med andre kristne. Onsdag eftermiddage kommer vi til at bruge på at bede og lovsynge rundt omkring i byen. Torsdag eftermiddage er der fælles bedemøde nede i byen også, og fredag aften haenger vi ud hos Norbert og Kathys og spiser, ser film, spiller eller bare hygger. Lørdag er fri, og så er der kirke søndag aften. Regner dog også med at besøge nogle andre om formiddagen. Nå, det var bare lige for, at I kunne få et indtryk af vores hverdag.

Ellers tænker jeg lidt over det med bare at være i min himmelske fars nærvær. Det er helt fantastisk bare at have tid til at hvile der og bruge tid på mig selv. Før vi skal på vores første outreach til slummen i Bangkok, er der ikke så mange at hjælpe. Så det er virkelig en udfordring og glæde bare at modtage og få nogle af de løgne om ikke at være god nok ud af mit system. Jeg oplever, at Gud igen og igen siger, han er mit skjold for de løgne, og at han bare ønsker jeg skal være mig selv, helt fri og glad, uden at frygte noget. Jeg læste Salme 18, 29-37 og det føltes bare som om, det var skrevet direkte til mig. Dejligt. Så jeg føler mig forkælet.

Det er også rigtig godt at være her sammen med Thomas og gå igennem processer sammen. Jeg føler, Gud har besvaret min bøn om at få mere intens tid sammen med ham som ægtepar på den bedste måde, han kunne.

Nå, jeg vil smutte igen.

Sara

Totalt forkælet

Det er ikke til at fatte Guds timing. Jeg oplever i de her dage, at han kender mig bedre, end jeg selv gør, og virkelig forkæler mig. Her er så smukt så smukt i Chiang Mai, hvor man hele tiden kan se bjergene, og hvor solen altid skinner. Og her er så spændende og eksotisk og sjovt at være. I går kørte vi os fire studerende i en tuk-tuk, so much fun! (yes, er blevet ret godt til at tale asiatisk-engelsk hele dagen. Det smarte er, at man ikke behøver koncentrere sig om de rette bøjninger og forholdsord). Ellers kører vi hver dag rundt i det, der fungerer som en bus, men i virkeligheden er en lille åben lad-vogn med tag over. Bortset fra den massive bil-os i varmen er det virkelig hyggeligt.

Og så er føler jeg mig virkelig forkælet med vores lille team. Vi har det så sjovt sammen, og er allerede blevet ret tætte, på trods af vores meget forskellige baggrunde. Jessie på 23 år kommer fra Jakarta på Java, hvor der alene i byen bor 18 millioner mennesker på meget lidt plads. Landet er muslimsk, og der er ingen grænser for, hvor besværligt, det er at være kristen. Han er søn af lederen af Vineyard for hele Indonesien, så det er virkelig fedt at møde ham og opleve, at vi faktisk har meget af den samme kultur til fælles. Og så er hans yndlingsmusik Delirious! Det er ikke til at fatte, at verden er så lille nogle gange.

Annie er 38 og fra Korea. Hun er virkelig skæg, meget uhøjtidelig, sød og åben at være sammen med. Jeg føler mig allerede meget forbundet med hende, og vi joker hele tiden. Så fantastisk. Det geniale er, at vi alle er så forskellige, vi har ovenikøbet fire forskellige hårfarver (hvis man tæller Jessies brunt-farvede hår med). Så det er umuligt konstant at sammenligne sig, for der er ingen, der på nogen måde minder om mig.

I dag og hele ugen skal vi have om Guds faderkærlighed. Det er helt fantastisk at få lov at bruge så længe på det kun os fire. Norbert, som minder mig lidt om Aslan i Narnia (han har ligesom en stor grå manke og de venligste og viseste øjne), Hellen (en australsk meget varm, sjov og Gud-overgiven (hvis man kan sige det) kvinde) og i denne uge Don Sciortino (totalt newyorker-italiener med det største hjerte, der er palls med gamle vineyard-guys som bl.a. Lance Pittluck, Mike Turrigano og Ed Piorek) er til vores rådighed og beder for os, giver profetiske ord og omsorg. Jeg føler mig så priviligeret.

Jeg ved, at dette har været den helt rette timing. Jeg har længtes efter at komme på en eller anden form for bibelskole og få lov at tage intens tid til at være sammen med Gud og få basaler sandheder banket på plads igen, og så bringer Gud mig hertil.

I dag da undervisningen var færdig kom Helligånden bare mega stærkt. Selv Norbert, der virkelig virker til at være en "åndelig kæmpe" sagde han ikke havde oplevet det sådan før. Han så på mig og følte Gud bare kom som et lyn, og jeg kunne slet ikke kontrollere gråden. Det var helt fantastisk mildt og sjovt og rart. Jeg vil ikke fortælle alt om det, for det er på en måde lidt helligt mellem mig og Gud, men jeg ved bare, at Gud og jeg vi skal på et mega-sjovt eventyr resten af livet. Så opmuntrende.

Det er bare så vigtigt at have et intimt forhold til vores far i himlen og elske ham tilbage ved at elske andre. Der er ingen anden måde, det kan lade sig gøre på i længden. Jesus kom først og fremmest for at åbenbare faderen og hans kærlighed. Det er der, vi alle er skabt til at være, så vi må lære at modtage og åbne op for hans kærlighed, selv om intimitet kan være skræmmende (Undskyld, ikke ment som prædiken).

Weekenden var forresten helt fantastisk med masser af hygge, elefantridning og lækker thai-mad. Tjek forresten det billede af mig, der sidder på en baby-elefants ben med to snabler slynget rundt om mig:-)

Nå, men jeg vil slutte for denne gang. Må Gud velsigne jer alle!

Sara